Vigtig bemærkning
Når du studerer dette kursus, så vær meget sikker på, at du aldrig går forbi et ord, du ikke fuldt ud forstår. Den eneste grund til, at en person opgiver et studium eller bliver forvirret eller ude af stand til at lære noget, er, fordi han eller hun er gået forbi et ord, der ikke blev forstået.
Forvirringen eller den manglende evne til at forstå eller lære noget kommer EFTER et ord, som du ikke havde defineret eller forstået. Det behøver ikke kun at være nye og usædvanlige ord, som du bliver nødt til at slå op. Visse almindeligt brugte ord kan ofte være forkert definerede og på den måde være årsag til forvirring.
Dette datum om ikke at gå forbi et ord, man ikke kender definitionen på, er det vigtigste datum i hele emnet studium. Ethvert emne, du har påbegyndt og siden opgivet, havde sine ord, som du ikke fik defineret.
Vær derfor meget, meget sikker på, at du aldrig går forbi et ord, du ikke fuldt ud forstår, når du studerer dette kursus. Hvis materialet bliver forvirrende, eller du ikke synes at kunne fatte det, så vil der være et ord lige før, som du ikke har forstået. Gå ikke videre, men gå tilbage til FØR, du fik vanskeligheder, find det misforståede ord, og få det defineret.
Som en hjælp til læseren er der en ordliste i menuen øverst på hver side af kurset.