Den illustrerede Toneskala på denne side viser dig nogle af de vigtigste toneniveauer, som man vil finde hos folk. Den går fra den følelsesmæssige tone afklarethed (en rolig, fredfyldt tilstand vi også kan kalde Lykke) på toppen ned gennem Entusiasme, Kedsomhed, Antagonisme, Vrede, Frygt, Sorg og Apati. Under det kan en person være i den følelsesmæssige tone Kroppens Død (han opfører sig, som om han faktisk er død eller kunne faktisk være bevidstløs).

Du kan bruge Toneskalaen til at lokalisere den følelsesmæssige tone hos folk, du bor og arbejder med, såvel som enhver du er i kontakt med på noget tidspunkt.

At være i stand til at lokalisere og kende det toneniveau, en person er på – enten på det toneniveau i en kort periode eller altid i det toneniveau – kan hjælpe dig med at forudsige, hvordan den person vil opføre sig, når du kommunikerer til ham eller arbejder sammen med ham.

Brug denne skala til at lære, hvordan man hurtigt og nøjagtigt spotter toneniveauet for mennesker omkring dig.

TONESKALAEN OG FORSTÅELSE

Tonerne på den Følelsernes Toneskala er meget nøjagtige. Hver eneste person på Jorden er et eller andet sted på Følelsernes Toneskala og bevæger sig op og ned ad skalaen ved at følge dens nøjagtige mønster. Folk kommer altid op eller går ned gennem disse toner, den ene efter den anden.

De følelsesmæssige toner kaldes også toner af affinitet. Affinitet betyder kærlighed eller at holde af, og det bruges her som idéen om, hvor meget man kan lide eller ikke lide nogen eller noget. Du kan let se det, hvis du tager en person, der er i toppen af skalaen. Nogen ved lykke har en masse kærlighed til eller holden af for andre mennesker. Men en mand i vrede har ikke meget kærlighed til eller holden af for nogen som helst.

Ved at gå fra toppen til bunden af Toneskalaen bevæger en person sig gennem de følgende niveauer:

• AFKLARETHED
• ENTUSIASME
• KEDSOMHED
• ANTAGONISME
• VREDE
• FRYGT
• SORG
• APATI
• KROPPENS DØD

Der er mange små trin mellem disse toner, men enhver, der kender bare lidt til mennesker, bør absolut kende de her nævnte følelser.

Når en person, der er i apati, forbedrer sin tone, føler han sorg.

Når en person, der er i sorg, forbedrer sin tone, føler han frygt.

Når en person, der er i frygt, forbedrer sin tone, føler han vrede.

Når en person, der er i vrede, forbedrer sin tone, føler han antagonisme.

Når en person, der er i antagonisme, forbedrer sin tone, føler han kedsomhed.

Når en person, der er i kedsomhed, forbedrer sin tone, føler han entusiasme.

Når en person, der er i entusiasme, forbedrer sin tone, føler han afklarethed – eller lykke.

Folk kan være i en hvilken som helst tone hele tiden over en lang tidsperiode – sorg, frygt, vrede, antagonisme, kedsomhed eller endda entusiasme.

På samme måde som vi har Toneskalaen, der dækker emnet affinitet, har vi også en for kommunikation. Svarende til hvert følelsesniveau har vi en kommunikationsfaktor.

Når en person ”sidder fast” i et hvilket som helst af Toneskalaens områder – apati, sorg, frygt, vrede, antagonisme, kedsomhed, entusiasme eller lykke – vil han udtrykke sin kommunikation med den følelsesmæssige tone.

En person, der altid er vred over noget, sidder fast i vrede. En sådan person er ikke i så slem en forfatning som en, der befinder sig under apati; men han er dog temmelig farlig at have omkring sig, fordi han vil volde vanskeligheder. Og en vred person kontrollerer ikke tingene godt. Kommunikationen, folk udviser på Toneskalaens forskellige niveauer, er ret fascinerende. På hvert niveau af Toneskalaen siger de ting og behandler kommunikation på en specifik og genkendelig måde.

Ligesom med affinitet og kommunikation er der et niveau af realitet for hvert af toneniveauerne. Realitet har at gøre med soliditeter. Med andre ord, der er en bestemt forbindelse mellem, hvor solide ting er, og folks følelsesmæssige tone.

Mennesker, der ligger lavt på Toneskalaen, kan ikke tolerere noget solidt. De kan ikke tolerere en massiv genstand. Den er ikke virkelig for dem. Den er spinkel eller mangler vægt. Efterhånden som de kommer op ad Toneskalaen, bliver den samme ting mere og mere solid, og til sidst kan de se, hvor solid den virkelig er. Ting er enten klare for dem eller meget, meget matte, afhængig af hvor de er på Toneskalaen.

Hvis du så gennem en vred mands øjne, ville du se en verden, der var ”farligt” massiv, og hvor alle soliditeter forekom at være en ”voldsom trussel” imod ham.

En person på niveauet lykke på Toneskalaen kan se soliditeter, som de er, så klare som de er, og synes om at have solide ting omkring sig. Med andre ord, efterhånden som en person bevæger sig op ad Toneskalaen fra det laveste niveau til det højeste, bliver tingene mere og mere solide og mere og mere virkelige.

Affinitet er meget nært beslægtet med rum. Faktisk kunne affinitet defineres som idéen om afstand, eftersom folk, der er langt fra hinanden eller tæt sammen, har forskellige niveauer af affinitet. Hvis du har en masse affinitet for nogen, synes du om at dele dit rum med den person. Nogen i lykke synes om, at folk deler deres rum med ham. Men efterhånden som en person går ned ad Toneskalaen, falder mængden af affinitet, og han kan ikke have andre folk til at dele deres rum med ham. Tag for eksempel en person på toneniveauet vrede. Han vil ikke have nogen i sit rum.

Som vi har set, har realitet at gøre med soliditeter.

Kommunikation består af en strøm af idéer eller artikler gennem rum mellem soliditeter eller mellem to eller flere mennesker.

Affinitet, Realitet og Kommunikation udgør tilsammen FORSTÅELSE. For at have forståelse med nogen må man have alle tre af dens dele – Affinitet, Realitet og Kommunikation. Lad os se, hvordan det virker, når man beskæftiger sig med andre mennesker og også bruger Toneskalaen.

Mennesker, der kan udrette noget, har meget høj affinitet og meget høj realitet, og de er meget dygtige til at kommunikere. De bliver let forstået.

Så hvordan ville man tale med et menneske?

Din evne til at tale med nogen er forbundet med din følelsesmæssige reaktion over for vedkommende. Alle har forskellige følelsesmæssige reaktioner over for forskellige mennesker omkring sig.

For succesfuldt at kommunikere med nogen må du først have nogen affinitet for personen. Hvis du overhovedet ikke bryder dig om den anden person, så vil du have en hel del besvær med at tale med personen – det er sikkert og vist. Måden at tale til nogen på ville da være at finde noget, man synes om ved vedkommende, og tale om noget, personen kan være enig i. Det er her, det meste kommunikation går skævt – man taler ikke om emner, som den anden person har nogen form for enighed med overhovedet.

Det, vi er enige i, synes at være mere virkeligt end det, vi ikke er enige i. Der er en klar forbindelse mellem enighed og realitet. De ting, som vi er enige om er virkelige, er virkelige. De ting, som vi er enige om ikke er virkelige, er ikke virkelige. For eksempel kunne to mennesker lave sjov med en tredje mands påklædning, hvor denne er til stede i samme lokale og kan høre, hvad de siger. Hvis den mand, der overhører samtalen, ikke er enig med den omtale af hans tøj, vil han falde i følelsesmæssig tone og vil faktisk blive mindre virkelig for de to personer, som taler om ham.

For at tilvejebringe realitet skal man finde noget, som I begge er enige om. Derefter forsøger man at opretholde et så højt niveau af affinitet som muligt ved at finde noget, man kan lide ved den anden person. Man vil så være i stand til at tale med ham. Hvis du ikke har de første to ting (noget I kan være enige om og noget, du kan lide ved vedkommende), er det temmelig sikkert, at den tredje ting – kommunikation – ikke vil være til stede (hvilket vil sige, at man ikke vil være i stand til let at tale med vedkommende).

For eksempel, hvis du skulle til en jobsamtale og bare begyndte at fortælle den person, der interviewede dig, om den sidste ferie du var på, vil der sandsynligvis ikke være ret meget enighed. Men lad os sige, du fandt ud af, at han ejede en stor sejlbåd, og det var hans hobby, så kunne du begynde på kommunikationen ved at sige til ham, at du havde været om bord på en sejlbåd for nylig og virkelig elskede det. Der ville straks være enighed mellem jer to.

Hvis man virkelig kommunikerer og kommunikerer godt med mennesker – lytter til, hvad de har at sige, og lader dem vide, de er blevet hørt, og siger det, man har at sige til dem, blidt nok og ofte nok, så det virkelig bliver modtaget af dem – vil man i udpræget grad genvinde sin evne til at arbejde med og koordinere handlinger hos mennesker, som man umiddelbart er omgivet af.

Det lyder som magi. Og det er det. Det er Scientology.