Observation er den handling at bemærke eller kigge nøje på ting. Det er noget, du gør hver dag, men bare fordi dine øjne ser på noget, betyder det ikke, at du faktisk har observeret det. Observation omfatter det bedst mulige studium af, hvad du observerer, og når du ser efter en persons følelsesmæssige tone, er observation alt, hvad du har brug for til nøjagtigt at vide, hvor vedkommende er på Følelsernes Toneskala.

Toneskalaen er et yderst nyttigt redskab til at forudsige, hvordan en person vil opføre sig, og hvad han vil gøre. Men for at gøre det godt, skal du kunne observere nøjagtigt og være klar over personens position på skalaen bare ved kort at kigge på vedkommende.

Toneskalaen er meget let at anvende, når personen er højrøstet eller åbenlyst i sin følelsesmæssige tilstand.

For eksempel kunne man sige, at nogen var vred i går aftes, fordi personen begyndte at råbe og smed en bog gennem lokalet. Det er enkelt. Eller lad os sige, at du så Mary bryde ud i gråd. Tydeligvis er det let at genkende som den følelsesmæssige tone sorg.

Men hvad med en persons toneniveau over en lang tidsperiode. Det er ikke de normale gode manerer og reaktioner, som en person lærer, såsom at respondere med: ”Jeg har det fint,” når han bliver spurgt om, hvordan det går. Det kaldes en social tone. Social i denne brug betyder den måde, folk i grupper opfører sig på og handler på, når de er sammen. En persons sociale tone afhænger af hans uddannelse og den adfærd, han har lært af sine venner eller familie, som han bruger til at præsentere sig for andre. På den anden side, bag personens sociale tone, er hans faktiske toneniveau – den, han er på i sit daglige liv. Med øvelse kan man se gennem en social tone og observere personens faktiske toneniveau.

Hvordan gør man det? Man gør det på den eneste måde, man nogensinde kan se noget på: Man observerer det indlysende. Man kigger på noget bare for, hvad det er, for hvad der faktisk er der. Evnen til at observere det indlysende er let at lære.

Hvordan underviser man en person i at se, hvad der er der? En måde er at stille noget op, som personen kan se på, og så få vedkommende til at fortælle dig, hvad han ser. En person kan øve sig på det alene eller med en gruppe som f.eks. en klasse. For sig selv kunne vedkommende ganske enkelt udvælge en person eller genstand og observere, hvad der er der.

En lærer, der ønskede at undervise studerende i, hvordan man observerer, ville bede en af de studerende om at stille sig op i den forreste del af lokalet og få resten af de studerende til at observere ham. Læreren står ved siden af og spørger eleverne:

”Hvad ser I?”

Det første svar kunne være sådan noget som dette:

”Joh, jeg kan se, at han har en masse erfaring.”

”Åh, kan du det? Kan du virkelig se hans erfaring? Hvad ser du der?”

”Jo, jeg kan se på rynkerne om hans øjne og mund, at han har en masse erfaring.”

”All right, men hvad ser du?”

”Åh, nu ved jeg, hvor du vil hen. Jeg ser rynker om hans øjne og mund.”

”Godt!”

Læreren accepterer intet, der ikke er tydeligt synligt.

En studerende begynder at få fat i det og siger: ”Jeg kan virkelig se, at han har ører.”

”All right, men kan du rent faktisk se begge hans ører lige nu, når du kigger på ham?”

”Nej, ikke rigtigt.”

”Okay. Hvad kan du se?”

”Jeg kan se, at han har et venstre øre.”

”Fint!”

Ingen gæt eller idéer kan accepteres – kun det, der er synligt.

Det, man prøver at opnå med denne øvelse, er bare at lære at observere det indlysende. Det er for at hjælpe dig med at komme til det punkt, hvor du kan se på en anden person, eller en genstand, og se præcis, hvad der er der. Ikke en beslutning om, hvad der kunne være der. Kun hvad der er der, synligt og klart for det blotte øje, når man kigger.

Det er en øvelse, man kan gøre for sig selv på et hvilket som helst tidspunkt af dagen, hvor som helst, såsom i en bus eller et tog, på en restaurant, på gaden eller på arbejde.

Man kan få en god idé om en persons faktiske toneniveau ved at se på, hvad vedkommende gør med sine øjne.

På apati vil han give indtryk af at se direkte på en bestemt genstand flere minutter i træk. Det er bare det, at han ikke engang ser genstanden. Han er overhovedet ikke klar over, at den er der. Hvis du lod en sæk glide ned over hovedet på ham, ville hans øjnes retning formentlig fortsat være den samme.

På sorg ser personen trist ud og retter normalt sine øjne ned mod gulvet det meste af tiden.

På frygt kan personen ikke kigge på dig. Folk er for farlige at kigge på. Han taler antageligt til dig, men han ser langt over mod venstre. Så kigger han hurtigt på dine fødder, så hen over dit hoved (du får indtryk af, at en flyvemaskine flyver hen over dig), men nu ser han tilbage over sin skulder. Han kigger her og kigger der, fra sted til sted. Han kigger alle mulige andre steder hen end på dig.

Så, i vrede, vil han omhyggeligt se bort fra dig med den idé ikke at kommunikere med dig. Når personen er lidt højere oppe på Toneskalaen, vil han se direkte på dig, men ikke særlig behageligt. Han vil lokalisere dig som en ting til at rette sin ophidselse imod, specielt hvis han er i vrede.

Så i kedsomhed vil personens øjne vandre rundt igen, men ikke så hurtigt eller bekymret som i frygt. Han vil heller ikke undgå at se på dig. Du vil være med blandt de ting, han ser på.

Med disse data og en vis færdighed i at observere folk, kan du dernæst øve dig ude på offentlige steder, hvor der er masser af mennesker. Begynd at tale med fremmede. Bare stop dem og spørg om vej eller sådan noget. Så kan du hurtigt få øje på hver persons niveau på Toneskalaen. Dette gøres for at få øvelse og forbedre dine evner.

En endnu bedre måde at gøre dette på er at have en række spørgsmål at stille hver person og et clipboard til at nedskrive svarene, notater osv. Det er som om, du laver en spørgeundersøgelse for nogen, men det virkelige formål med at tale med folk er at finde deres niveauer på Toneskalaen – nøjagtigt at finde deres faktiske toner og deres sociale toner. Du kan udarbejde nogle spørgsmål at stille dem, der vil bryde igennem deres sociale træning og uddannelse, så deres faktiske toner bliver indlysende.

Her er nogle eksempler på spørgsmål anvendt til denne øvelse:

”Hvad er det mest indlysende ved mig?”

”Hvornår blev du sidst klippet?”,

”Tror du, folk arbejder lige så meget som for 50 år siden?”

I første omgang så gør du det bare for at få øje på tonen hos den person, du interviewer – og der er mange eventyr, der kan opleves, mens du gør det!

Senere, efterhånden som du opnår sikkerhed i at stoppe fremmede og stille spørgsmål, tilføjes disse instruktioner:

”Interview mindst 15 folk. Med hver af de første fem matcher du hans eller hendes tone, så snart du har fundet den. Med de næste fem går du under deres faktiske tone og stiller spørgsmål og ser, hvad der sker. Så, for de sidste fem du interviewer, lægger du dig på en højere tone end deres.”

For eksempel, lad os sige den person, du går hen til, siger på en vred måde: ”Selvfølgelig vil jeg besvare dine spørgsmål – jeg er alligevel nødt til at vente på kranbilen, fordi min dumme bil er brudt sammen!”

For at matche hans vrede tone kunne du også svare i en vred tone: ”Hvad er det med verden i dag, hvor folk laver biler, der bryder sammen! De laver ikke et godt stykke arbejde, som de plejede!”

Og så fortsætte med at matche hans tone, efterhånden som du stiller spørgsmål.

Hvad kan en person få ud af at lave øvelserne? Først kan du forbedre din evne til at kommunikere med hvem som helst.

I begyndelsen kan en person være kræsen med hensyn til den slags folk, han stopper. Måske stopper man kun op og taler med gamle damer, eller man er forsigtig med ikke at tale med nogen, der ser vred ud, eller man taler kun til folk, der ser rene ud. Men efter at have lavet øvelsen i et stykke tid, vil man bare stoppe den næste, der kommer forbi, selvom han ser ud, som om han har en slem sygdom og måske er ret farlig.

Din evne til virkelig at observere folk bliver langt bedre, og en fremmed bliver bare en anden at tale med. Man bliver villig til nøjagtigt at lokalisere og placere en person på Toneskalaen uden at blive forvirret eller tøve.

Du kan også blive ret god til at stille spørgsmål på hver af de følelsesmæssige toner og kommunikere med tillid, hvilket er meget brugbart i livet. Det er også rigtig sjovt at gøre.

At være i stand til at genkende folks toneniveau ved bare at se på dem er en evne, der kan give dig et stort løft i din omgang med andre. Det er en evne, det godt kan betale sig at investere tid og kræfter i.