Korrektion af ting, der ikke er forkerte, og at negligere ting, der ikke er korrekte, vil fremkalde enhver organisations eller civilisations undergang.

Korrekt undersøgelse er en vigtig færdighed at have for at skride til intelligent handling for at korrigere noget.

Suppressiv justits

Justits betyder de lovmæssige procedurer, en regering eller en organisation gør brug af over for nogen, når han undlader at opføre sig etisk eller overtræder en lov.

Når justits løber af sporet, er de ting, der er sket:

1. Brug af justits med andre formål end offentlig sikkerhed, såsom at opretholde interesserne for en gruppe ved magten eller en fikseret fordom eller idé om nogen eller noget.

2. Udeladt brug af undersøgelsesprocedurer.

Al skade og destruktiv brug af retssystemet opstår på grund af en af dem.

Nogle gange gør folk ting af had til nogen eller noget og kalder det ”justits” eller ”lov og orden”. Det er grunden til, at man sandfærdigt kan sige, at vores samfund i dag ikke virkelig kan betros justits.

Den slags frembringer en negligering af intelligente undersøgelsesprocedurer. Men succesen for enhver gruppe afhænger af korrekte undersøgelsesprocedurer lavet på en opmærksom og fornuftig måde. Kun på den måde kan man finde den sande årsag til dårlige situationer. Og kun ved at finde, hvad årsagerne faktisk er, kan man gøre noget ved dem.

Det er en ting at være i stand til at observere. Det er noget helt andet at bruge de observationer til at finde grunden til, at en dårlig situation eksisterer.

Rækkefølger

Undersøgelser bliver nødvendige, når man ser enten outpoints eller pluspoints.

Undersøgelser kan opstå af tilfældig nysgerrighed eller af en særlig interesse i noget. De kan også opstå for at lokalisere årsagen til pluspoints.

Uanset grunden til en undersøgelse, laves undersøgelseshandlingen ved at følge rækkefølger.

Hvis en person ikke mentalt kan følge en række begivenheder eller handlinger, kan han ikke undersøge noget korrekt.

Outpointet ændret rækkefølge er en væsentlig hindring for undersøgelse.

Ved første øjekast ville outpointet udeladte data se ud til at være hindringen. Men rent faktisk er udeladte data slutproduktet af en undersøgelse og gør det muligt for en undersøgelse at fortsætte til en konklusion – man kigger efter udeladte data.

En ændret handlingsrækkefølge stikker en kæp i hjulet på enhver undersøgelse. Som et eksempel siger nogen: ”Vi vil hænge ham og så holde retssag.” Eller: ”Vi vil antage, hvem der begik forbrydelsen, og så finde bevis til at bevise det.” Eller: ”En forbrydelse skal have været overlagt for at finde ud af, hvem der begår den.” Det er at lave en undersøgelse baglæns. Hver gang en undersøgelse laves baglæns på den måde, vil den ikke lykkes.

Så hvis personen, der laver undersøgelsen, selv har noget besvær med at se eller forestille sig handlingsrækkefølger i sit sind, vil han bestemt komme frem med det forkerte svar.

Når man ser nogen, der er kommet frem til et forkert eller ufuldstændigt svar på et problem, kan man antage, at personen, der laver undersøgelsen, har besvær med begivenheders rækkefølge, eller selvfølgelig, at han i virkeligheden ikke laver en undersøgelse.

Man kan ikke virkelig tro, at den fiktive detektiv Sherlock Holmes nogensinde ville sige: ”Jeg har her Mr. Murgatroyds fingeraftryk på mordvåbnet. Få politiet til at arrestere ham. Så Watson, ræk mig et forstørrelsesglas, og bed kriminalbetjent Doherty om lov til, at vi gennemser hans arkiv med fingeraftryk.” Det er et andet eksempel på en baglæns undersøgelse.

Så hvis man ikke kan se en række handlinger for sig, som en bold, der hopper nedad en trappe, eller hvis man ikke i korrekt orden kan relatere flere forskellige handlinger med en genstand i en korrekt rækkefølge, vil man ikke kunne lave en undersøgelse.

Hvis nogen kan, vil han lykkes med at undersøge noget.

Undersøgelser

Al forbedring af liv afhænger af at finde pluspoints og finde ud af hvorfor, og forstærke dem, og lokalisere outpoints og finde ud af hvorfor, og skille sig af med dem.

Det er det succesfulde overlevelsesmønster for liv. En person, der bor i et tilbagestående samfund som Amazonas jungle, som skal overleve, gør netop det. En videnskabsmand, der kan sit kram, gør også netop det.

Her er for eksempel en rækkefølge, der følger et pluspoint: En fisker ser havmåger samles over et sted på havet. Det er begyndelsen på en kort rækkefølge, punkt nr. 1. Han forudser en stime fisk, punkt nr. 2. Han sejler derhen som rækkefølgens punkt nr. 3. Han kigger ned som rækkefølgens punkt nr. 4. Han ser fisk som punkt nr. 5. Han sætter garn ud som punkt nr. 6. Han sejler rundt om stimen med garnet, nr. 7. Han haler garnet ind til båden, nr. 8. Han hiver fiskene om bord, nr. 9. Han står i havn, nr. 10. Han sælger fiskene, nr. 11. Det er at følge et pluspoint – en flok havmåger.

Og som et andet eksempel, en rækkefølge begyndende fra et outpoint, kunne være: Husmoder serverer middag. Ingen spiser kagen, nr. 1. Hun smager på den, nr. 2. Hun genkender sæbe i den, nr. 3. Hun går ud i køkkenet, nr. 4. Hun kigger i skabet, nr. 5. Hun opdager, at æsken med vaskepulver er væltet, nr. 6. Hun ser, melet står under den, nr. 7. Hun ser, at kagedåsen er tom, nr. 8. Hun hiver fat i sin yngste søn, nr. 9. Hun viser ham, hvad hun fandt, nr. 10. Hun får en tilståelse, nr. 11. At beskrive nr. 12 er for smertefuldt.

Opdagelser

Alle opdagelser er slutproduktet af en rækkefølge af undersøgelseshandlinger, der begynder med enten et pluspoint eller et outpoint.

Derfor begynder al viden med observerede pluspoints eller outpoints.

Og al viden afhænger af en evne til at undersøge.

Og al undersøgelse foretages i korrekt rækkefølge.

Og al succes afhænger af evnen til at gøre disse ting.