Fra dag til dag og uge til uge kan en person stå over for mange ubehagelige omstændigheder i sit liv. På en eller anden måde lykkes det ham at komme igennem disse perioder overbevist om, der ikke er ret meget, han kan gøre for at forbedre sit liv. Måske lykkes et projekt, der er planlagt i månedsvis på arbejdet, ikke med den forventede succes, produktionen på kontoret er faldet stejlt de sidste få måneder, eller tilbygningen til hans hus tager længere end først planlagt. Den slags sker og er almindelige begivenheder for mange af os.

Men de behøver ikke at være de sædvanlige former for oplevelser, der sker i dit liv. Du kan leve en lykkelig tilværelse og nå dine mål på ethvert område i livet – individuelt, med familien, på job eller i dit lokalsamfund. Målene du forestillede dig for dig selv kan opnås.

Hvis man ikke når den slags mål, eller hvis man er i en situation, der er blevet værre, er der en virkelig grund til det, som kan findes. Normalt er denne idé én, folk ofte ikke indser – ting bliver faktisk forårsaget. De sker ikke bare. Der er grunde bag ethvert ubehageligt eller vanskeligt forhold – grunde man kan gøre noget ved.

Uden at vide det stoler mennesket ofte på den opfattelse, at magi eller held har styrken til at have en indflydelse på dets liv, eller tyr til at studere stjernerne for at bestemme dets fremtid, idet det faktisk tror planeter og stjerners bevægelser kan fortælle det, hvad der vil ske i dets liv. Intet af det er baseret på fornuft eller viden. Mange mennesker håber bare forgæves på, at intet andet vil gå galt, eller de vildleder dem selv i den tro, at livet normalt er en kamp, og ”det er bare sådan, livet er”.

F.eks. har en landmand, som et år har en meget dårlig høst, ingen forklaring på det, der giver mening. Han har ingen idé om, at han selv var årsag til det forhold. Men hvis du kiggede på det, ville du finde, at landmanden tidligere havde undladt at få frøene opbevaret sikkert til forårssåningen, og derfor gjorde insekter skade på frøene. Uden at indse det kunne han komme med alle mulige underlige ”grunde” eller give uheld skylden.

Her er et andet eksempel. På en fabrik med lav produktion flytter lederen personale, ansætter nye arbejdere osv. i en bestræbelse på at øge produktionen, før fabrikken går konkurs. Men lederen har måske ikke de nødvendige færdigheder til virkelig at undersøge, hvordan fabrikken fungerer for at finde den egentlige årsag til den lave produktion. Hvis du inspicerede fabrikken, kunne du finde ud af, at leverandørerne af dens råmaterialer nægtede at levere, fordi fabrikkens bogholderi ikke betalte regningerne.

At kigge nærmere på, håndtere og forbedre enhver situation som denne i et område i livet kræver færdighed i undersøgelse – evnen til at tænke på en fornuftig måde og komme til den egentlige årsag til problemet.

Undersøgelse er den omhyggelige finden frem til og sortering af kendsgerninger. Ved undersøgelse, opsøger og eksaminerer du detaljerne i noget i et forsøg på at lære kendsgerningerne at kende, specielt i et forsøg på at finde en årsag.

Når du laver en korrekt undersøgelse, finder du ud af den egentlige årsag til det problem, du står over for. Du kunne f.eks. i enhver organisation observere, at dens produktion var nede. Det er ikke en god situation, og den bør undersøges og årsagen lokaliseres. Undersøgelser kan også bruges i dit personlige liv til at forbedre tilstande.

Når du laver en undersøgelse, bør du stille spørgsmålet: ”Hvad forstår jeg ikke?” vedrørende de eksisterende forhold, som du ønsker at håndtere. Du vil erfare, at to kendsgerninger ikke stemmer overens – hvilket betyder, de er forskellige og gør det umuligt for begge at være sande – så du kan ikke forstå dem. Så du forsøger at få de to kendsgerninger til at give mening: Du sætter spørgsmålstegn ved disse to kendsgerninger, og du vil få endnu et punkt, du ikke forstår. Og når du forsøger at forstå det punkt, vil du nu finde endnu en kendsgerning, du ikke forstår. Og et sted undervejs vil du finde den egentlige årsag eller grund til de forhold, du undersøger.

Enhver undersøgelse bør skride frem på denne måde – fortsæt med at stille spørgsmål, hver gang noget ikke giver mening. Nogle gange skal der stilles mange spørgsmål, nogle gange skal der kun et til: ”Hvad er den støj?” for at føre dig til kilden til en vanskelighed. Her er et eksempel på en hurtigt gennemført undersøgelse, fordi man har en krisesituation: En maskinist er på vagt i maskinrummet på et skib. Da han har været maskinist i mange år, bruger han sin erfaring, når han observerer sit område. Han hører en hvislende lyd, der ikke skulle være der – noget i modstrid til det, der er normale forhold i et maskinrum. Han gennemser hurtigt området og ser ikke noget, der ikke er normalt, bortset fra en lille hvid sky. Maskinisten kombinerer det, han ser, med det, han hører og bevæger sig i retning af den hvide sky for bedre at kunne se. Han ser, en ventil er gået i stykker, så han lukker omgående for damplinjen (et rørsystem til at føre damp til opvarmning og kraft på et skib). Den hvislende lyd holder op.

Med få ord, (a) du finder en dårligt fungerende del af en organisation, eller hvad du nu undersøger, og derpå (b) finder du noget, du ikke forstår ved det, og derpå (c) udspørger du folk om det i det område, der er forbundet med problemet, eller du kigger nærmere på området for at få mere information.

Ved at følge disse trin i denne rækkefølge, vil du finde årsagen til besværet, som så kan håndteres, så området igen fungerer korrekt. I en organisation kan du bruge præcis de tre ovenstående trin igen og igen, og det vil normalt være nok til at holde den kørende meget smertefrit.

Statistikker (et antal eller en mængde sammenlignet med et tidligere antal eller en mængde af samme ting) spiller en rolle i undersøgelser. En statistik viser en aktivitets, et områdes eller en organisations produktion sammenlignet med et tidligere tidspunkt. Den afspejler, om stedet opnår dets formål eller ej – hvis statistikkerne går opad, er det tættere på at udrette det, der er hensigten for området, fordi ting i enhver organisation burde blive større, ikke mindre.

Når man laver en undersøgelse, kigger man efter statistikker, der går ned (bliver mindre). De giver selvfølgelig ikke mening, så du stiller spørgsmål til de folk, der har ansvar for den produktion, som statistikkerne måler. I deres svar vil der være noget, der ikke giver mening for dig – de kunne for eksempel sige: ”Vi kan ikke betale regningerne, fordi Jette har taget fri for at lave et kursus.” Du kigger kun efter noget, der ikke giver mening. Så du udspørger personen, der gav dig denne information, og du taler også med Jette om regningerne. Før eller senere vil du finde den egentlige grund. Lad os i dette tilfælde sige, du finder ud af, at Jette tager et kursus i bogføring, fordi hun ikke vidste, hvordan man håndterer kontiene korrekt. Som resultat var hun bange for at betale regninger, før hun havde færdiggjort kurset. Nu da du fandt den korrekte årsag, er det let for dig at finde ud af, hvordan du skal håndtere det. Firmaet har faktisk masser af penge til at betale regningerne, og det gøres med det samme, mens man også sikrer sig, at Jette færdiggør sin uddannelse og ved, hvordan man laver bogføringen.

I takt med at du fortsætter ned ad sporet med ting, du ikke kan forstå, vil en af to ting ske. Enten er det en blindgyde (valg af en mulighed der ikke fører til noget resultat), og det går ikke længere, hvorefter du vender tilbage til et tidligere punkt i din undersøgelse, hvor ting begyndte at give mening, eller dine spørgsmål afdækker mere information, der er brugbar. Og hvis det frembringer mere information, vil du finde flere ting, du ikke kan forstå, som du kan følge op på.

Når du støder på to kendsgerninger, der er modstridende (som modsiger hinanden eller er uforenelige), stiller du spørgsmål om disse to kendsgerninger og får et andet punkt, du ikke forstår. Du fortsætter sådan med ting, du ikke forstår, indtil den egentlige grund er fundet.

For at sige det på en anden måde, for at give dig et klarere billede, færdigheden til at lave denne undersøgelse er som at finde en løs tråd, der stikker ud – noget du ikke kan forstå – og, ved at stille spørgsmål, trække i tråden. Når du trækker, vil en lille kat dukke op. Du trækker i tråden ved at stille flere spørgsmål, og en baby-gorilla dukker op. Du trækker lidt mere, og en tiger dukker op. Nu trækker du igen og wow! Du har en General Sherman-tank (en stor kraftfuld tank opkaldt efter en berømt general)! Det er det, du kiggede efter, den virkelige grund til den vanskelighed, du ønsker at løse.

Forstår du, det er ikke fornuftigt, at folk er dovne eller dumme. På bunden af problemet vil du finde den virkelige årsag til, at folk ikke tager affære i en organisation, der har vanskeligheder, eller en opbragthed, der aldrig nogensinde ser ud til at løse sig.

Når du har din ”General Sherman-tank”, kan du skride til handling.

Der er altid en grund til en dårlig statistik eller dårlig tilstand. Stil spørgsmål til de involverede, indtil du får den virkelige grund gravet frem. Det vil aldrig være: ”Jane er ikke kvik.” Det er mere sandsynligt: Jane blev ansat som tasteoperatør, men hun vidste aldrig, hvordan man skriver på maskine. Eller lederen for området bare aldrig kommer på arbejde.

Den virkelige årsag til, at en statistik er nede, er altid noget, der meget let kan forstås. Hvis du stiller nok spørgsmål, vil du få den virkelige grund, og så kan du tage affære effektivt.

Denne undersøgelsesteknik er, selvom den er meget enkel, yderst effektiv, fordi den giver gode resultater. Den kan bruges, når du står over for enkle eller endog vanskeligt forståelige problemer, så du kan finde den egentlige grund, der forårsager dem. Det hjælper dig med at løse dem.

Når du praktiserer undersøgelse, vil dine færdigheder forbedres. Du kan skærpe dine færdigheder og gøre dem mere effektive, så du er i stand til øjeblikkeligt at se noget, du ikke forstår, og skride til handling. Selvom denne evne ikke er naturlig hos folk – de blev ikke født med den – kan du nemt tilegne dig færdigheden.

For at gøre undersøgelser endnu hurtigere og mere effektive, skal du kunne forstå og anvende principperne i logik – et emne, der er blevet misforstået og gjort meget forvirrende uden nogen god grund. Det er ikke længere tilfældet. I den næste artikel vil du lære grundlæggende ting om logik.